Akupunktur
WHOs liste over sygdomme hvor akupunkturbehandling anbefales
Luftvejssygdomme
Akut bihulebetændelse
Akut rinitis (snue)
Forkølelse
Akut tonsillitis (halsbetændelse)
Akut bronkitis
Bronkial astmas (især børn og patienter uden komplikationssygdomme)
Øjenlidelser
Akut conjunctivitis (øjenkatar)
Central retinitis (nethindebetændelse)
Nærsynethed
Grå stær
Sygdomme i mundhulen
Tandpine og smerter efter tandekstration
Tandkødsbetændelse
Akut og kronisk svælgkatar
Gastrointestinale sygdomme
(sygdomme i fordøjelsessystemet)
Spiserørsspasmer og mavemundsspasmer
Hikke
Gastroptose (nedsunken mavesæk)
Akut og kronisk mavekatar
For megen mavesyre
Kronisk mavesår (i tolvfingertarmen, uden komplikationer)
Akut bakteriel enteritis (tarmbetændelse)
Forstoppelse
Diaré
Paralytisk ileus (tarmslyng af lammelsestypen)
Lidelser i nervesystemet og bevægeapparatet
Hovedpine, migræne
Trigeminusneuralgi
Facialisparese (indenfor de første 3-6 måneder)
Pareser (lette lammelser) efter slagtilfælde
Perifere neuropatier
Følger af poliomyelitis (børnelammelse, indenfor de første 6 måneder)
Menières sygdom
Nervøst betingede blæreproblemer
Sengevædning
Introcostalneuralgi (nervesmerter mellem ribbenene)
Cervicobrachialsyndrom (hals-skulder-arm-syndrom)
Frossen skulder
Tennisalbue
Iskias
Lumbago
Osteoartritis (betændelsestilstande i led eller knogler)
Kilde: Klassisk Akupunktur, Eckhard Bick
Akupunkturens historie
Akupunkturbehandlingen går ud på at helbrede eller lindre sygelige tilstande ved hjælp af nåle eller andre spidse genstande stukket ind på bestemte punkter af legemet.
Metoden er blevet benytte i Kina allerede ca. 3000 år f.Kr. fødsel, og dens filosofiske og praktiske grundlag er beskrevet i “Den Gule Kejsers lærebog i intern medicin” Huang Ti Nei Ching Su Wên. (Veith, 1972, Schnorrenberger & Kiang Ching-Lien, 1974, Lu & Needham, 1980, Ming Wong, 1986).’
Bogen former sig som en dialog mellem den gule kejser Huang Ti, som formentlig levede i perioden 2697-2507 f.Kr., og hans minister Ch’i Po. Bogens oprindelsestidspunkt er ukendt, og det er mest sandsynligt, at den er skrevet af forskellige forfattere over en periode på flere hundrede år.
Ilza Veith skriver i sin historiske gennemgang af den gule kejsers lærebog, at meget tyder på, at bogen har eksisteret under Han-dynastiet (206 f.Kr. -220 e.Kr.), men at den oprindelse efter al sandsynlighed er væsentlig ældre.
I den gule kejsers lærebog bliver der beskrevet 365 punkter svarende til antal dage i ét år. I den klassiske kinesiske akupunktur er punkterne ordnet i et system af meridianer eller kanaler, og er et eksempel på en gammel fremstilling.
Grundprincippet i den kinesiske lære er, at livsenergien “Qi” cirkulerer i meridianerne, og at “Qi” er under indflydelse af og dannersummen af de modsatrettede kræfter “Yang” og “Yin”. Disse udgør centrale begreber i den gamle kinesiske filosofi og medicin, som er udformet under indtryk af taoismen. Hackmann tolker “Tao” som udtryk for nøglen til den mystiske korrelation mellem “Himmel og Jord”: Tao betyder vejen til opretholdelsen af harmonien i universet.
Kilde: Lærebog i Akupunktur, Ole Dahl og Johannes Possgreen.