Laserterapi
Hvad er laser?
Laser er en speciel form for forstærket lys, der er ensrettet, velordnet og koncentreret. Laser er meget rent lys med evnen til at trænge dybt ind i vævet. Laserlyset stimulerer den enkelte celle, akkurat ligesom sollyset giver energi til planter via fotosyntese.
Hvor tit skal man behandles?
Det er helt individuelt og afhænger af problemets karakter, om det er en akut opstået skade eller en langvarig overbelastningsskade. Typisk 1-5 behandlinger over 2-3 uger.
Gør det ondt?
Selve laserterapien er smertefri og kan i nogle tilfælde opleves som en svag prikken eller snurren. En laserbehandling tager typisk 10-20 minutter og kombineres ofte med anden behandling.
Er der ingen bivirkninger?
Der kan højest være tale om behanlingreaktioner i form af en forøget irritation, uro og murren i det behandlede område. Dette er ganske normalt og aftager i løbet af 12-24 timer.
Hvem skal ikke bruge laserterapi?
For gravide, epileptikere samt hjerte- og cancerpatienter er der visse områder, der ikke bør behandles. Hvis du tilhører en af disse grupper, så gør opmærksom på det inden behandlingen påbegyndes. Spørg din egen læge, hvis du er i tvivl.
Resultater af laserterapi
Helingstiden for akutte skader reduceres med op til 75%. Virusangreb og bakterieinfektioner bekæmpes hurtigt og effektivt. Følgende er typiske eksempler fra det virkelige liv:
- Forstuvning heler fuldstændigt op på 6-8 dage
- Forkølelsessår forsvinder på 2-3 dage
- Tennisalbue kureres på 4-5 behandlinger
- Skinnebenssår heler op på 2-3 uger
- Knoglebrud heler op på 8-10 dage
- Musearm kureres på 4-5 behandlinger